.I starten af 1900.tallet opstod ideen om rundt i sognene at bygge forsamlingshuse efter starten af dannelsen af andelsbevægelsen med mejerier, brugsforeninger m.m..I Katterød havde 32 bymænd et fællesareal, der lå midt i byen, og 120 kvadratmeter af det gav de til Selskabet Katterød Forsamlingshus ved skøde underskrevet den 21.08. 1905 af alle 32. Allerede den 28.04 1905 opnåede man dispensation fra brandmyndighederne, om at måtte bygge et forsamlingshus på en afstand af kun 27 fod – ca. 8,50 m - fra Lars Klausens enkes hus – nu Byvej nr. 18 - på betingelse af, at Forsamlingshuset opførtes grundmuret og med brandfrit tag, og at det ikke indrettedes til fast bolig. Den 25.10. 1905 afholdtes den stiftende generalforsamling i Katterød Forsamlingshus, hvor vedtægterne blev vedtaget og nedskrevet i protokollen.
Det første punkt i vedtægterne lyder: Foreningens formål er at tilvejebringe et passende lokale til afholdelse af foredrag , forhandlingsmøder, sang og gymnastik. Med bestyrelsens samtykke kan det også benyttes til afholdelse af politiske og kommunale møder samt festlige lejligheder. Møder som må anses for samfundsopløsende og demoraliserende kan ikke tillades Finansieringen af byggeriet skete ved tegning af 565 andele a kr. 5,00., som blev tegnet af 67 personer fra mellem 1 og 30 andele.En femtedel blev indbetalt til december 1905 og resten plus renter blev betalt til juni og december termin i årene frem til 1909 for at kunne afdrage på et lån, over fire år, der var optaget i sparekassen Arbejderen – nu Fionia Bank – på kr. 2.700,00 til 5 procent rente. Hele byggeriet kostede kr. 3.300,55.Den første bestyrelse bestod af hmd. Frederik Tejsner, gmd.Johan Rasmussen, hmd. Knud Nielsen, bmd. Niels Pedersen, gmd. Hans Poulsen og ung. Nils Krog. Hans Poulsen valgtes til formand og Frederik Tejsner til næstformand. Formanden var desuden kasserer og ansvarlig for den daglige drift. Af protokollen kan man se, at alle bestyrelsesmedlemmer blev siddende i bestyrelsen indtil 1910 , da lånet var betalt.
I 1911 gav bestyrelsen lov til, at en feriekoloni fra København kunne indkvarteres sig i Forsamlingshuset i Juli måned. Dette fandt sted hvert år til og med 1947.
I 1913 blev der indlagt elektricitet i Forsamlingshuset. Dette kostede 234,00 kr.I 1920 optog man et lån på 1.500,00 kr. til bl,a, et nyt gulv. Der blev herefter opkrævet et beløb på 40 øre pr. andel hvert år.
Omkring 1920-1925 havde Forsamlingshuset alvorlige økonomiske problemer. Formanden maler Jensen var alvorlig syg og døde, men havde ikke fået indkrævet betaling for andelene. I denne periode var der en del rod i økonomien. I 1926 valgtes der en ny bestyrelse, hvorved der kom orden på forholdene igen.
I 1930 blev det besluttet at forlænge Forsamlingshuset med 9,5 alen ca. 6 meter til den østlige gavl. Der forelå et overslag fra tømrer Jensen og murer Brændeholm på ca. 4000 kr. Der købes 40 kvadratmeter jord fra matrikel 17 ( Byvej nr.18) for en pris af 145 kr. i alt. Selve byggeriet ændres til at man bygger 6 alen ca. 3,5 meter til både øst gavlen og nord gavlen. Udvidelsen stod færdig til 25 års jubilæet den 25 oktober 1930.En sang skrevet af fru lærer Ågård til indvielsen i 1905 blev oplæst og lærerinde frk. Greve havde skrevet en sang , som gjorde megen lykke.Byggeriet kostede i alt 5238,94 kr. der blev optaget et lån i sparekassen Arbejderen på 5500,00 kr. I 1933 blev scenen som hidtil har tilhørt dielletantforeningen givet som gave til Forsamlingshuset. I 1930´erne var Forsamlingshuset i en stabil periode, hvor man skulle sørge for at tjene til renter og afdrag. Krigsperioden var nok præget af at man ikke kunne holde sene aften arrangementer, men der var stor møde aktivitet, både faglige, politiske og kirkelige.
I 1951 drøfter bestyrelsen mulighederne for at udvide Forsamlingshuset med scene, redskabsrum og udvidelse af køkken. På generalforsamlingen i maj 1951 blev en plan forelagt af tømrer Jensen. Tilbygning af store sal mod øst med vandklosetter, redskabshus og scene. Planen vil koste ca. 15000kr. Planen blev vedtaget.
I marts 1952 fik man et lån i sparekassen på 15000 kr.I Februar 1953 havde man tegningerne færdig og overslaget fra murer og tømrer var nu 15850 kr. Hertil kom installering af vand, wc, el og malerarbejde ca. 5000 kr. Det vedtoges at starte arbejdet. Der blev ligeledes indlagt vand med el pumpe fra nabo huset ( nu Byvej 18).Der var indvielse af tilbygningen den 7 juli 1954 ca. 17 måneder efter man havde bestemt at bygge, og de samlede byggeudgifter var nu nået 31000 kr.På generalforsamlingen blev det bestemt, at hver aktioner skulle indbetale 200 kr. over de næste 4 år til at nedbringe lånet.
På generalforsamlingen i maj 1955 blev det endelige byggeregnskab fremlagt, og det havde kostet i alt 31430 kr. og var finansieret med et lån i Sydfyns sparekasse på 15000 kr., et lån hos Marry Hansen, Skelbakkegård på 8000 kr. Indsamlet ved aktionærer 6095 kr. dertil kom 1500 kr. fra aktionærer, der skulle indbetales de kommende 2 terminer. Den 25 oktober 1955 blev 50 års jubilæet fejret. Om formiddagen var bestyrelse og revisorer samlet for at rejse en ny flagstang,og om aftenen var der 65 til spisning og efterfølgende fest. Der blev givet nogle penge gaver og for dem blev der købt 33 højskolesangbøger.
I 1961 den 1 oktober fratræder købmand Poulsen stillingen som vært i forsamlingshuset efter 28 års virke, og ny vært bliver Lykke Johansen.
1963 der bliver installeret oliekamin i den store sal til en pris af 3500 kr. og disse penge blev lånt ved smedemester Marius Nielsen og skulle afdrages over 10 år.1967 det vedtages, at man kan leje Forsamlingshuset uden at være aktionær, og at man ikke kunne leje det uden værten var til stede. En god indtægt til Forsamlingshuset i mange år var andespil, der blev afholdt hvert år i december måned. Indtægten for dette var en god hjælp til at betale renter og afdrag, der var blevet en betydelig post på regnskabet.
I 1969 får Forsamlingshuset et tilskud på 12500 kr. fra den daværende Diernæs kommune til vedligeholdelsesarbejder. Der blev ligeledes indlagt centralvarme i forsamlingshuset til en pris af 13395 kr.,der blev skaffet dels ved lån og dels ved salg af obligationer til andelshaverne.
I 1974 får Katterød vand fra det kommunale vandværk og forsamlingshuset bliver koblet på til en pris på 8000kr., og der bliver endvidere renoveret i køkkenet, så man låner i alt 15000 kr. over 10 år til en rente på 12% I 1974 er det første loppemarked afholdtI
1979 bliver Jørgen & Gudrun Meilsby vært efter Lykke & Karoline Johansen. Der udarbejdes tegninger og overslag om helt nyt køkken.
I 1980 bevilger Fåborg kommune 50.000 kr. til ombygning af Forsamlingshuset. Desuden giver man tilskud krone til krone i forhold til hvad man selv har samlet sammen . Byggeriet foregik i vinteren 1980, og der blev bygget helt nyt køkken og indgang. Den samlede pris var 190.000 kr. Der blev optaget kreditforeningslån på 89700 kr. til en rente på 18,5% .Det resterende beløb blev finansieret ved tilskud og indsamling.
I 1982 blev formands og kassereposten delt
I 1983 fratrådte Jørgen & Gudrun Mejlsby som værter, og man besluttede, at der ikke mere, skal være fast vært i Forsamlingshuset.
I1990 starter Spiseaftener.
I 1995 bliver Forsamlingshuset tilsluttet offentlig kloakering til en pris af 37000 kr.
I 2000 får Forsamlingshuset bevilget 150000 kr. fra landdistriktspuljen, som skal bruges til aktiviteter i huset.
I 2000 udskiftes taget på Forsamlingshuset. Der oplægges et Deckra- tag til en pris på 124000 kr. Pengene lånes i Sydbank på et 20 årlig lån til en fast rente på 8,35%.
I 2001 fårForsamlingshuset yderlige 100.000 kr. fra landdistriktspuljen.
